Om medievirksomheden Dionysus Media

Jeg grundlagde virksomheden i 2009, i forbindelse med filmproduktionen “Os To”.

Ved Dionysus Media udvikler vi kreative og kommunikative fortællinger og koncepter til flere medier. Vi beskæftiger os med formidling af historier og visuelle produkter på en række platforme, og vi brænder for underholdning og kunst igennem de teatrale medier (teater, film og spil).

Vores primære fokusområde ligger i udviklingen af struktur, storydesign, formidling og kunstnerisk produktion. Vi yder dramaturgisk rådgivning, skaber verdener (IP’er og universe design) og sikrer en solid funktionalitet i kommunikationen af såvel fiktionens- som virkelighedens storytelling.

Til dagligt beskæftiger Dionysus Media mellem 1-4 fasttilknyttede. Når vi er i produktion, kan dette tal stige til over 60 mennesker, fordelt rundt i landet.

Du kan læse mere om Dionysus Media samt aktuelle produktioner, ved at besøge selskabets hjemmeside: http://www.dionysusmedia.dk.