Velkommen til min side.

Dette lille univers er mit online CV. Har du brug for yderligere information, så kontakt mig endelig.

Jeg er uddannet filminstruktør fra Super8 Filmuddannelsen i Aarhus, samt cand.mag. i film og medier og bachelor of arts i dramaturgi, teater og skuespil, fra Aarhus Universitet. Dertil er jeg i skrivende stund PD-studerende i filmdidaktik og talentudvikling ved Københavns Professionshøjskole.

Jeg har igennem studier og mange års erfaring, specialiseret mig i skuespillerforståelse, storytelling og kreativ kommunikation, samt i forholdet mellem de teatrale medier: Teater, film og spil. Siden 2013, har jeg været tilknyttet Filmby Aarhus og dets dynamiske kreative miljø. I 2015 blev jeg endvidere tilknyttet Aarhus Universitet, som underviser i skuespillerforståelse, redigering og storytelling, og i 2020 blev jeg ekstern lektor ved Manuskriptudvikling på Syddansk Universitet.

Fra 2016 og frem har jeg fungeret som freelance instruktør, universe designer, film-, tv- og konceptudvikler, tilrettelægger, dramaturg og konsulent, manuskriptforfatter, caster samt produktionsleder hos en række film- og medievirksomheder. Jeg er grundlægger og CEO, producer og instruktør ved den kreative virksomhed Dionysus Media. Jeg har desuden, igennem mange år, fungeret som skuespil-, teater- og filmunderviser samt formidler på en række efterskoler, teaterskoler samt filmskoler.

Associationer: Jeg er medlem af Danske Filminstruktører, Danmarks Filmakademi, Foreningen af Danske Dramaturger, Dansk Magisterforening og Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed.